🏫 Når du står alene mellem systemets instanser Der er noget særligt ved at have et barn med skolevægring. Noget, som mange mødre beskriver som både tungt og svært at forklare. For det er ikke kun barnet, der er i mistrivsel. Det er hele det omkringliggende system, der begynder at fylde. Skolen. PPR. kommunen. måske sundhedssystemet. Og pludselig står du som
Det starter ofte ét sted. Hos ét barn. Men det bliver sjældent dér. Langsomt begynder det at brede sig. Ind i hverdagen.Ind i stemningen derhjemme.Ind i alt det, der før bare kørte af sig selv. Måske lægger du først mærke til det i de små ting. At dagene begynder at kredse om det ene barn.At morgenerne bliver målt i, hvordan det
“Hvorfor kan jeg ikke hjælpe mit eget barn?”“Gør jeg det værre?” Der er et tidspunkt, hvor noget begynder at skifte. Ikke kun hos dit barn. Men inde i dig. For måske har du altid haft en fornemmelse af, hvad der var rigtigt. Hvad du skulle gøre.Hvordan du skulle være som mor. Men lige her… er det, som om den fornemmelse er blevet
Der er noget i dig, der ved det. Selvom du måske har prøvet at forklare det væk.Selvom andre har sagt, at det “bare er en fase”. Så kan du mærke det. Det handler ikke om, at dit barn ikke vil.Det handler om, at dit barn ikke kan. Måske begyndte det stille. Lidt modstand.Lidt uro.En morgen, der tog længere tid end
Der bliver talt i køkkenet igen.Stemmerne er lidt højere i dag.Du kan godt høre, hvad det handler om.Du har hørt det mange gange før.Inde på værelset tager et barn sit headset på.Ikke fordi musikken betyder så meget.Men fordi det er svært at lytte med.I nogle familier fylder ét barn pludselig rigtig meget.Ikke fordi nogen ønsker
Der er stille mellem jer.Ikke nødvendigvis fordi I er uvenner.Men fordi der ikke rigtig bliver sagt noget længere.Hverdagen er fyldt op.Bekymringer.Møder.Morgener der ikke fungerer.Et barn der ikke har det godt.Og midt i det hele…forsvinder noget af det, I plejede at have sammenDen ene står tæt på barnet.Den anden står lidt ved siden af.Begge gør det