Det barn der ikke fylder – men mærker det hele 

Der bliver talt i køkkenet igen.
Stemmerne er lidt højere i dag.
Du kan godt høre, hvad det handler om.
Du har hørt det mange gange før.

Inde på værelset tager et barn sit headset på.
Ikke fordi musikken betyder så meget.
Men fordi det er svært at lytte med.

I nogle familier fylder ét barn pludselig rigtig meget.
Ikke fordi nogen ønsker det sådan.
Men fordi noget er blevet svært.
Skole.
Tanker.
Livet.

Og midt i det hele går der nogle gange en søster eller en bror rundt…
som ikke siger så meget.

Jeg møder indimellem de børn.
De sidder i skolen og tænker på derhjemme.
Hvordan er stemningen mon i dag?
Er der ro?
Er min søster okay?
Og de siger ofte det samme:
“Jeg vil ikke gøre det værre for mor og far.”

Så de holder lidt igen.
Med deres egne tanker.
Deres egne følelser.
Ikke fordi de ikke har brug for at blive hørt.
Men fordi de prøver at passe på.

Når forældre opdager det, bliver de ofte stille.
For det er ikke det, de ønsker.
Men når én fylder rigtig meget…
kan det være svært at få øje på det hele på én gang.

Måske sidder der også et barn hjemme hos jer…
som ikke fylder mest
men som mærker det hele.

Hvis du kan genkende det, så giver det mening.
Det er ikke fordi du overser med vilje.
Det er fordi du står i noget, der fylder.

Nogle gange kan det være rart at få et lille åndehul.
Et sted hvor du også må være i det, der er svært at række rundt om.
Du er velkommen til at kontakte mig her.