“Hvorfor kan jeg ikke hjælpe mit eget barn?”
“Gør jeg det værre?”
Der er et tidspunkt, hvor noget begynder at skifte.
Ikke kun hos dit barn.
Men inde i dig.
For måske har du altid haft en fornemmelse af, hvad der var rigtigt.
Hvad du skulle gøre.
Hvordan du skulle være som mor.
Men lige her…
er det, som om den fornemmelse er blevet sløret.
Skal du presse lidt?
Skal du give slip?
Skal du holde fast i kravene?
Eller beskytte dit barn fra det, der gør ondt?
Du vender det igen og igen.
I hovedet.
I kroppen.
Om natten.
Men der kommer ikke et klart svar.
Kun flere spørgsmål.
Og det slider.
Ikke kun fordi situationen er svær.
Men fordi du begynder at tvivle på dig selv.
Måske kan du genkende tankerne:
“Jeg burde kunne finde ud af det her”
“Hvorfor kan jeg ikke hjælpe mit eget barn?”
“Gør jeg det værre?”
Det er en tungt sted at stå.
For det er ikke bare en udfordring.
Det rammer noget dybt i dig.
Som mor.
Som menneske.
Og samtidig er der alle de små øjeblikke i hverdagen.
Morgenerne, der starter med uro.
Beskederne fra skolen, der sætter sig i kroppen.
Søndag aften, hvor tankerne begynder igen.
Du holder sammen på det.
Får dagen til at hænge nogenlunde sammen.
Og indeni fylder frustration, afmagt, vrede og træthed.
Træthed.
Ikke bare den almindelige.
Men den, der sidder dybt.
Som ikke går væk af en god nats søvn.
Og måske også en form for ensomhed.
Selvom du ikke nødvendigvis er alene.
For hvad siger man egentlig til andre?
Hvordan forklarer man noget, man ikke selv helt forstår?
Måske har du oplevet, at folk gerne vil hjælpe.
Men at deres ord ikke helt rammer.
Måske er du begyndt at trække dig fra sociale arrangementer med dine venner og familie
Og ikke indvie dine nærmeste i det der bliver svært hjemme.
Ikke fordi du ikke vil have støtte.
Men fordi det er svært at være i.
Midt i det hele er der stadig kærligheden.
Den stærke, vedholdende kærlighed til dit barn.
Den, der gør, at du bliver ved.
Selv når du er ved at være slidt op.
Men du må godt mangle overblik.
Du må godt være i tvivl.
Du må godt have brug for et sted, hvor du ikke skal have styr på det hele.
For det her er ikke noget, du bare lige skal kunne.
Hvis du står i det her,
så er der ikke noget galt med dig.
Det er ikke dig, der er forkert.
Du står i noget, der er svært.
Og du behøver ikke stå i det alene.
Du er velkommen, hvis du har brug for en rolig samtale. 🌿