🏫 Når du står alene mellem systemets instanser Der er noget særligt ved at have et barn med skolevægring. Noget, som mange mødre beskriver som både tungt og svært at forklare. For det er ikke kun barnet, der er i mistrivsel. Det er hele det omkringliggende system, der begynder at fylde. Skolen. PPR. kommunen. måske sundhedssystemet. Og pludselig står du som
Det starter ofte ét sted. Hos ét barn. Men det bliver sjældent dér. Langsomt begynder det at brede sig. Ind i hverdagen.Ind i stemningen derhjemme.Ind i alt det, der før bare kørte af sig selv. Måske lægger du først mærke til det i de små ting. At dagene begynder at kredse om det ene barn.At morgenerne bliver målt i, hvordan det
Det er ikke sikkert, det sker fra den ene dag til den anden. Men på et tidspunkt kan du måske mærke det. At der er kommet en afstand mellem jer. Ikke nødvendigvis fordi I er uenige om alt. Men fordi I ikke helt står det samme sted længere. Når et barn ikke trives i skolen, påvirker det jer begge. Men ikke
“Hvorfor kan jeg ikke hjælpe mit eget barn?”“Gør jeg det værre?” Der er et tidspunkt, hvor noget begynder at skifte. Ikke kun hos dit barn. Men inde i dig. For måske har du altid haft en fornemmelse af, hvad der var rigtigt. Hvad du skulle gøre.Hvordan du skulle være som mor. Men lige her… er det, som om den fornemmelse er blevet
Der er noget i dig, der ved det. Selvom du måske har prøvet at forklare det væk.Selvom andre har sagt, at det “bare er en fase”. Så kan du mærke det. Det handler ikke om, at dit barn ikke vil.Det handler om, at dit barn ikke kan. Måske begyndte det stille. Lidt modstand.Lidt uro.En morgen, der tog længere tid end