Par terapi i Bramming

Når kærligheden presses – og forbindelsen begynder at vakle
De fleste par oplever perioder, hvor det føles sværere at nå hinanden. Samtalerne bliver kortere. Misforståelserne flere. Afstanden vokser – også selvom intentionen stadig er kærlighed.
For nogle par sker det i forbindelse med en særlig belastning.
For eksempel når et barn kæmper med skoleværgring.
Pludselig handler hverdagen om bekymringer, logistik og overlevelse. I står måske begge med en dyb følelse af afmagt – men reagerer forskelligt. Den ene trækker sig. Den anden presser på. Og langsomt kan I miste fornemmelsen af at være på samme hold.
Men det er vigtigt at vide:
Problemet er ikke jer – det er det mønster, I er havnet i.
De samme mønstre – uanset årsagen
Uanset om I står midt i skoleværgring, stress, sygdom, livskriser eller bare er gledet fra hinanden over tid, ser jeg ofte de samme følelsesmæssige mønstre hos par:
- Følelsen af ikke at blive set eller mødt
- Frygten for at stå alene med ansvaret
- Savnet efter tryghed, støtte og forbindelse
- Konflikter, der gentager sig – uden at føre jer tættere på hinanden
Bag frustration, vrede eller tavshed ligger der næsten altid sårbare følelser: sorg, angst, utilstrækkelighed eller længsel efter at betyde noget for hinanden.
Det er netop her, emotionsfokuseret parterapi tager fat.

Emotionsfokuseret parterapi – når forbindelsen genskabes
I EFT arbejder vi med at forstå og ændre de følelsesmæssige reaktionsmønstre, der skaber afstand i parforholdet. I stedet for at lede efter skyld, undersøger vi:
- Hvad sker der følelsesmæssigt i jer hver især?
- Hvad længes I efter – bag reaktionerne?
- Hvordan kan I igen blive hinandens trygge base?
Når I lærer at udtrykke jeres sårbarhed og behov på nye måder, opstår der ofte en dybere forståelse og en ny oplevelse af samhørighed – også midt i svære livsomstændigheder.
For par med et barn med skoleværgring kan dette betyde:
- At I ikke længere står alene med jeres bekymringer
- At samarbejdet omkring barnet bliver mindre konfliktfyldt
- At jeres parforhold ikke forsvinder i krisen, men styrkes
For andre par betyder det:
- At I finder hinanden igen
- At konflikter ikke længere føles truende
- At nærhed, tryghed og kontakt får plads igen
I behøver ikke have det værre, før I søger hjælp
Parterapi er ikke kun for par i krise. Det er også for jer, der mærker, at noget er blevet sværere – og som ønsker at passe på det betydningsfulde i jeres relation- og hinanden.
