En samtale sekvens om vigtigheden i at mærke hvad der bliver vigtigt at vide om sig selv i forhold til sex…
“Jeg tror, det er mig selv, der gør det.”
Du siger det hurtigt.
Som om det næsten er en indrømmelse.
Jeg bliver stille et øjeblik.
“Hvad mener du?”
Du trækker vejret lidt tungere.
“Altså… det er jo ikke fordi, han tvinger mig.
Jeg siger jo ikke nej.”
“Men…?” spørger jeg roligt.
“Men jeg har heller ikke altid lyst.”
Der bliver stille.
“Jeg kan bare ikke få mig selv til at stoppe det.”
Jeg nikker langsomt.
“Hvad sker der i dig, lige dér?”
Du kigger væk.
“Jeg tænker, at hvis jeg stopper… så gider han mig ikke.”
En kort pause.
“Og så er jeg alene igen.”
Jeg læner mig en smule frem.
“Så det bliver vigtigere at blive valgt… end hvad du egentlig har lyst til?”
Du nikker.
“Ja… det er præcis sådan.”
Du synker en klump.
“Og bagefter får jeg det virkelig dårligt.”
“Hvad er det for en følelse?”
“Jeg føler mig… brugt.
Men det er jo mig selv, der er gået med til det.”
Jeg ryster stille på hovedet.
“Det er ikke så simpelt.”
Du kigger op.
“Det du beskriver… er ikke, at du ikke har en grænse.
Det er, at du står alene med den.”
Du siger ikke noget.
“Og når man står alene med sin grænse… og samtidig er bange for at miste…
så kan man komme til at skubbe sig selv og sin mærkning af, hvad der bliver vigtigt for en, væk.”
Der bliver meget stille.
“Jeg kan næsten ikke mærke mig selv, når jeg er i det.”
“Det giver mening,” siger jeg roligt.
“For hvis du hele tiden holder øje med, om den anden bliver…
så er der ikke ret meget plads til dig.”
Du nikker langsomt.
“Så… hvordan skal det egentligt være når man har sex, hvordan gør man det rigtigt?”
Jeg svarer ikke med det samme.
“ Sex er ikke noget, du skal præstere rigtigt.”
Du kigger på mig.
“Det er noget, hvor du stadig er med dig selv.
Hvor du ikke skal lukke ned for det, du mærker… for at få lov at blive.”
Du trækker vejret lidt dybere.
“Så hvis jeg gør noget, hvor jeg bagefter føler mig brugt…”
“… så er det et tegn på, at noget i dig blev overset,” siger jeg stille.
Der går et øjeblik.
“Jeg tror… jeg gør det for ikke at føle mig alene.”
Jeg nikker.
“Det er der mange unge, der gør.”
En pause.
“Det betyder ikke, at der er noget galt med dig.
Det betyder, at du længes efter noget, der er vigtigt.”
Du kigger ned.
“… at blive valgt?”
“Ja.
Men uden at du behøver at vælge dig selv fra.”
Denne samtalesekvens er fiktiv, men den er skrevet ud fra situationer, som mange unge kan genkende.
Den viser, hvordan ensomhed, usikkerhed og længslen efter at blive valgt kan føre til, at man kommer til at invitere andre til at gå over ens egne grænser og kan komme til at skabe mistrivsel for en ung.
Måske kender du til dette? Lad os få en snak - du er ikke alene